Montagen af det 20 etager høje Ceres Panorama på tidligere Ceres Grund i Aarhus er i fuld gang.
Ceres Panorama er beliggende i den nye bydel CeresByen, hvor det tidligere Ceres Bryggeri havde til huse i Aarhus. Bydelen indeholder boliger, erhverv og uddannelsessteder. A.Enggaard A/S er entreprenør på sagen.
Byggeriet omfatter erhverv og boliger med en unik placering i forhold til Aarhus centrum.
Under Ceres Panorama er der en p-kælder med plads til 1200 biler. Der er en erhvervsdel på 3 etager og et boligtårn på 20 etager placeret i det ene hjørne af byggeriet. Boligtårnet opføres som 4 tårne der bliver flettet sammen. Her er det mulighed for 23 forskellige lejlighedsindretninger.
Facader udføres som sandwich elementer i slebne hvid marmor.
Byggeriet består af 17.000 m² huldæk, 12.000 m² vægge, søjler , bjælker og 9000 m² slebne sandwich facader.